50 års arbejde!

Jeg startede på arbejdsmarkedet d. 3 april 1961 og stoppede d. 30. juni 2011

I mine unge dage behandlede man ikke altid unge mennesker specielt godt, de skulle bare lystre. Jeg har altid haft en udpræget retfærdighedssans, så resultatet udeblev da heller aldrig. Det har givet mange arbejdspladser og mange oplevelser. Det skal nævnes at jeg en enkelt gang er blevet fyret og det var jeg enig med chefen i, det var mig der havde lavet noget skidt og ret skal være ret.

1. arbejdsplads

Sigerslevøster smedje var min første arbejdsplads. Smeden hed Laurits Hansen, han og hans kone og den yngste søn Max boede i huset på billedet. Smedjen ses bag huset, her lavede vi mange forskellige opgaver. Vi skoede heste, reparerede traktorer og redskaber, hvæssede plovskær, solgte benzin til biler, traktorer og knallerter. En af mine opgaver var at blande knallertbensin på 1 liter flasker. Husets søn max var min gode ven, han var 2 år ældre end jeg og havde lige fået læreplads hos Opel i Hillerød, som mekaniker. Hos smeden mødte jeg klokken 7 om morgenen til øllebrød og morgenkaffe og herefter startede dagens opgaver. På den tid arbejdede vi stadig 48 timer om ugen, så weekenden startede først klokken 14 lørdag eftermiddag. Da vi nåede efteråret skaffede min ven Max mig et job hos Opel i Hillerød, så jeg sagde op hos hans far. Lønnen her i smedjen var 40 kr. om ugen. Ejendommen til venstre er i dag revet ned, på grund af forfald, og nu ligger der et fint nyt hus. (Sigerslevøster smedje, findes ej længere)

2. arbejdsplads

I vinduerne til venstre stod der tidligere Opel biler. Det var her Arild Jensen & søn havde til Huse. Jeg blev ansat på reservedelslageret som bybud, til 50 kr. om ugen. Herfra kørte jeg Hillerød tyndt. Her Startede man, som lærling, altid med et halvt år på reservedelslageret før man kom på værkstedet. Som bybud var der også andre opgaver, jeg gik også tur med juniors hund eller handlede for seniors kone eller hjalp vaskemanden nede i vaskehallen. Efter en tid kom jeg ned på værkstedet som arbejdsdreng, til 60 kr. om ugen det var her jeg gerne ville være. En af de ting jeg husker bedst fra værkstedet var da jeg skulle flytte en bil for at feje hvor den holdt, jeg kom på en eller anden måde galt af sted, da jeg bakkede smuttede foden på bremsen og jeg trådte på speederen i stedet. Det gav en bule bag i bilen og en mast værktøjskasse. Vores vaskemand, som jeg hjalp en gang i mellem, hed Eigil Møller. Han var bondesøn fra Laugø, ved Helsinge og ham var jeg gode venner med. Det blev starten på en ny oplevelse. (Tidligere Arild Jensen&søn, GM forhandler)

3. arbejdsplads

Først på sommeren fortalte Eigil mig at hans far manglede en karl til sommer sæsonen, og spurgte om det var noget for mig. Det mente jeg det var og en eftermiddag kørte jeg med ham hjem far at tale med hans far. Manden hed Peter Møller og var en rolig og flink mand. Vi blev enige om at jeg var ansat fra 1. marts til 1. september til 375 kr. om måneden + kost og logi. Så det næste halve år var jeg ansat på Birkebjerggaard i Laugø, jeg var der forresten også næste sæson. Her stod vi op klokken 5 om morgenen, malkede og ordnede malkemaskiner og kørte mælken ud. Så var der morgenmad og herefter skulle vi fodre og rense bag køerne og smide ny strøelse. Grisene skulle have samme tur. Om aftenen var det hele en gentagelse så ved 18 tiden var vi færdige og kunne gå ind og spise og holde fyraften, dog skulle hestene fodres af ved 22 tiden. (Birkebjerggård i Lavø)

4. arbejdsplads

Da vi nåede 1. marts året efter sagde jeg farvel og tak til Peter Møller og hans kone, selvom De gerne ville have beholdt mig. Men jeg skulle videre, jeg havde fået forhandlet mig frem til en løn på 500 kr. om måneden + kost og logi, hos Oluf Larsen mellem Sigerslevøster og -vester, lige ved fodboldbanen. Her startede jeg så 1. marts og det gik også godt selvom Oluf var kværulant og aldrig tilfreds med noget. Hans kone var rigtig rar og fantastisk til at lave mad. De havde 2 børn, en søn og en datter. Flere år senere døde datteren af kræft og sønnen skød sig af ulykkelig kærlighed, de var hårdt ramt de mennesker. Jeg var ikke hos Oluf hele sæsonen, vi blev uvenner over nogle køer der løb ud i en kornmark, fordi jeg havde glemt at spærre af. Han sagde dog til sidst at det var i orden hvis jeg ville blive, men på det tidspunkt havde jeg allerede truffet andre aftaler. (Oluf Larsens gård mellem Sigerslevøster og -vester)

5. arbejdsplads

Mens alt dette havde stået på havde min skolekammerat Erik Bachmann, som den dag i dag er min svoger, fået læreplads hos tømrermester Kurt Jensen på Borupvej i Skævinge, mener det er det andet hus på højre hånd ved granerne. Det viste sig at Kurt manglede en arbejdsdreng så den stilling søgte jeg og fik den. Her var jeg et godt stykke tid, Erik og jeg lagde tag på en ny slagterforretning i Slangerup, et stort fladt tag der skulle belægges med pap. Vi lavede også et sommerhus i Annisse nord. Vi lavede rigtigt mange opgaver sammen i den tid jeg var der både sommer og vinter. Kurt Jensen kørte Austin partner og han kørte stærkt. Når han var i godt humør på lønningsdagen faldt der som regel lidt ekstra af. Men på et tidspunkt skulle jeg selvfølgelig videre. (Borupvej i Skævinge)

6. arbejdsplads

I dette hus på Meløsevej boede Hanne og Knud Larsen. Knud ejede Skævinge maskinstation, som befandt sig på Føllegård, som ligger lidt længere fremme ad Meløsevej. Føllegård blev drevet af Knuds far Morten, som ejede den, og Knud bistod med mark arbejdet. Hos Knud blev jeg ansat som traktorfører på maskinstationen og som medhjælp på gården i de stille stunder. Timelønnen var ikke så høj men dagene var lange, i sæsonerne kørte vi hjemme fra klokken 5 om morgenen og var tit ikke hjemme før ved 21 - 22 tiden om aftenen, også om lørdagen. Jeg er tit kommet hjem klokken 22 en lørdag aften for derefter at tage til bal. Jeg arbejdede for Knud flere gange i årenes løb og boede der også på et tidspunkt. (Meløsevej 10, Skævinge)

7. - 24. arbejdsplads.

De næste 4-5 år har jeg ikke styr på rækkefølgen af mine jobs. Men der var mange: Gasbetonen i Ølsted, Blikkenslageren i Skævinge, Entreprenør Oscar Johansson i Skævinge, murer Willy i Skævinge, Hotelkarl på Hotel Østerport i Kbh., Humlebæk gamle kro, Skævinge maskinstation igen, Caltex i Birkerød, Andersens tivoli, Roskilde frøforsyning, Everlite i Borup, Kamstrup teglværk, Shell i Støden i Roskilde, Slagteri i Ljungby i Sverige, Københavns frihavn, Strølille grusgrav og min far murer Erik Larsen i Strø, Frederiksborg betonvare fabrik i Hillerød og entreprenør Palle Brehm i Hillerød. Så kom værnepligten som varede 14 måneder, lige inden blev jeg gift med Birgit og under værnepligten fik vi Vibeke. Her efter var det igen Palle Brehm. Man skal huske at i 60`erne gik alting stærkt, vi væltede os i arbejde var vi utilfredse skiftede vi bare arbejdsgiveren ud. Jeg har prøvet at sige op fredag eller lørdag eftermiddag og have nyt arbejde inden jeg nåede hjem. (Skævinge hovedgade)

25. arbejdsplads

Sidst i 1968 fik jeg job som smøre- og vaskemand hos Maiken og Gunner Pedersen på Bp i Frederiksværksgade i Hillerød, nu ligger her en seven-elleven tank. Vi havde åben fra 7 - 23 hele ugen, så der var til tider nogle lange vagter. Jeg kan huske at jeg elskede lørdagene på arbejde, da havde vi rygende travlt men klokken halv ti var der kaffe, frisk brød, ost og syltetøj, så meget vi kunne spise. Om lørdagen var vi 5 - 7 mand og vi smurte og vaskede imellem 30 og 40 biler, desuden solgte vi en masse benzin og diesel, kontrollerede olie og lufttryk og vaskede forruder. (Det tidligere BP i Fr.værksgade, Hillerød)

26. arbejdsplads

På et tidspunkt blev jeg uvenner med Gunner Pedersen over lønnen, han havde lovet mig mere i løn men jeg fik det bare ikke. Men Jørgen Hansen på Skævinge autoværksted ville give en krone mere i timen (dvs. 12 kr.), så jeg blev ansat her. I denne periode blev jeg separeret fra Birgit og flyttede sammen med Jane. Jane havde et stort værelse på Tamsborgvej i Hillerød, hun arbejdede på et plejehjem i Ullerød. Jane stammede fra Maglebrænde på Falster. Da jeg arbejdede på Bp havde vi en fast kunde som hed Preben Højrup Hansen. Han ejede et taxi firma med 3 biler. Derfor begyndte jeg at tage køretimer til hyrevogn og lastbil med anhænger. Målet var i første omgang at køre taxi, måske senere lastbil. Kørekortet kostede 1600 kroner, i 1969, dem lånte jeg af Jane. (Skævinge autoværksted)

27. arbejdsplads

I huset her boede Inga og Preben Højrup Hansen. Preben var tidligere maskinarbejder og sjællandsmester i brydning, nu var han taxi vognmand. Jeg blev ansat som chauffør og min arbejdstid var fra klokken 10 om formiddagen til vi lukkede om natten, som regel ved 2 tiden, 6 dage om ugen. Lønnen var 40% af det indkørte minus skat. Jeg har tjent lige fra 18 kr. til 700 kr. på en vagt. Det var ingen guldgruppe. Jeg var ansat hus Preben flere gange, både fast og deltids. (Petersborgvej 7, Hillerød)

28. - 30. arbejdsplads

Så kom der igen en periode hvor jeg var slemt rastløs. Jane og jeg flyttede hjem til hendes forældre og senere til Christian Winthersvej 21, i Vordingborg, hvor vi lejede en lejlighed. Det første job var på en lille fabrik i Ørslev Hvor vi støbte, polerede og pakkede små messing beslag, så dansk tankrensning i Nykøbing f. Hvor vi rensede store tanke på Amager eller kørte slamsuger, så vognmand Peder Villadsen i Ørslev hvor jeg var med at køre materialer til omkørselsvejen omkring Viemose og skrald i hele Ørslev. (Vi boede midt i billedet, på 1. sal hvor de 2 kviste er).

31. - 34. arbejdsplads

Efter lang tid fik jeg arbejde i Nordsjælland. Jeg havde svært ved at falde til i Vordingborg og  flyttede til Frederiksværk. Her arbejdede hos flg. arbejdsgivere: taxavognmand Harry Sørensen i Frederiksværk hvor jeg kørte både dag og nat, Stoffers auto på Nørrebro hvor jeg kørte ilt og gas for Hede Nielsen, i sydhavnen, Vognmand Emil Nielsen i Frederiksværk her var det blandet vognmandskørsel, Dybendal transport v. Hans Rasmussen i Hundested her kørte jeg bl.a. materialer til omkørselsvejen ved Helsinge og Taxivognmand Preben Højrup Hansen i Hillerød, hvor jeg havde været tidligere. (Lidt af nordcentret og Frederiksværk by).

35. arbejdsplads

Lige efter vores første datter var født boede vi hos Janes forældre i Maglebrænde og senere hos hendes søster og svoger i Særslev. Mens alt dette stod på arbejdede jeg, sammen med min svoger, på Esso, som i dag hedder OK. Her lavede vi alt mekanikerarbejde, både lastbiler og personvogne og så solgte vi selvfølgelig benzin. Tankens indehaver var en ung fyr ved navn Ole. Jeg købte en fiat 600 af Ole og satte den i stand men selvom jeg var til syn 4 gange ville synsmanden ikke godkende den, han sagde faktisk at fiat biler var fejl konstruerede. (Den tidligere Esso tank på Nykøbingvej, Stubbekøbing)

36. - 38. arbejdsplads

Efter en tid blev vi enige om at finde en lejlighed. Vi flyttede til Tulstrup på en gård som hed Rubjerggård, i en lille 1-værelses lejlighed og jeg arbejdede hos Preben Højrup Hansen som chauffør. Vi havde meget vrøvl med udlejeren, vi kunne ikke få repareret defekte ting, som f. eks. oliekaminen. Men en dag fandt vi et hus i Skævinge og jeg fik arbejde hos Knud Larsen på maskinstationen og senere Everlite i Borup hvor jeg arbejdede sammen med min fars fætter Henning Pedersen. Senere blev det modulbeton i Ølstykke sammen med min ven Preben Pedersen og KH beton i Ullerød og Strølille, stadig sammen med Preben. (Det tidligere Everlite i Borup)

39. - 40. arbejdsplads

Så fik vi, gennem min gode ven borgmester Kai Sommer, en fin lejlighed på Sigerslevøster skole og jeg arbejdede på Laboratorieteknik i Sigerslevøster. Her fremstillede vi tørremaskiner til plast industrien, på holdskifte. Vi betalte ikke husleje på skolen men gjorde rent i skolelokalerne hver dag. Efter Laboratorieteknik kørte jeg betonvarer for vognmand Wind ved Ganløse. Wind havde et løjerligt aflønningssystem, nogle dage havde man kørt 10 timer ind på otte timer og andre dage havde man kun kørt de timer ind man havde været der. Ingen fandt nogensinde ud af hvordan man regnede det ud. Efter Wind var det igen Preben Højrup Hansens taxi, i Hillerød, hvor jeg i øvrigt havde kørt i fritiden, samtidig. (Det tidligere mejeri i Sigerslevøster, nu Laboratorieteknik)

41. - 44. arbejdsplads

Vi blev af en ven tilbudt hans lejlighed i Maglelund, i Brøndby strand. Her boede vi et par år men så fik vi en rigtig god lejlighed i Reesenlund, som ligger lige ved siden af. Jeg fik job i et pladebukker firma på Mågevej derefter var det en vognmand i Albertslund, her kørte vi varer for Glodi rundt på hele Sjælland og øerne, så kom jeg til Esso i Brøndbyøster hvor der også var autoværksted og til sidst Aluminord i Glostrup. Her pressede vi aluprofiler på 3 holdsskifte. (Maglelund det hvide x var vores lejlighed)

45. arbejdsplads

En skønne dag blev vi enige om at flytte ud på landet igen. Vi flyttede til Annisse nord, i et af Pedershvile teglværks huse og jeg fik arbejde på teglværket. I starten passede jeg ovnen om natten, kørte brændte sten ud af ovnen og rå sten ind i ovnen. Men senere kom jeg til at tage sten af vognene i dagtimerne og om lørdagen ryddede vi op. Det var et hårdt job men jeg havde en rigtig god makker som hed Kofoed og som også var min nabo hjemme. Når vi nåede torsdag eftermiddag havde vi taget vores akkord for hele ugen men så hjalp vi vore to andre kollegaer med at blive færdig med Deres akkord. (Pedershvile teglværk)

46. arbejdsplads

Vores ældste datter, Una, begyndte at gå i 1. klasse så vi valgte at flytte til Helsinge, på Ford. Jeg fik arbejde samme sted. Ejeren hed Anton Hvam og var en lidt fornæret fyr. Jeg var chauffør på traktorværkstedet. Jeg hentede traktorer på en ford lastbil, både nye fra sydhavnen og brugte til reparation, fra bønderne. Om morgenen gjorde vi rent for ISS på atp i Hillerød og senere på et opholdssted ved Fredensborg, om eftermiddagen. Vi havde også kontor rengøringen på Ford, det var en del af huslejen. (Det tidligere ford, vi boede på 1. sal)

47. arbejdsplads

En dag så vi en annonce som tiltalte os. Derfor besluttede vi at købe et rækkehus i Skibby. Jeg fik arbejde på Co Ro food, i Frederikssund, først på daghold men senere arbejdede om natten med at tappe juice på kartoner. Om eftermiddagen havde Jane og jeg et bijob med rengøring på Skibbyhøj, som var en institution for vanskelige unge mennesker. (Co Ro food Frederikssund)

48. arbejdsplads

Vi opdagede efter godt et års tid at vores termin ville stige med et par tusinde kroner om måneden efter to år. Det havde vi ikke råd til så vi fik en 5 værelsers lejlighed i Kokkedal, til 2400 kroner om måneden. Jeg fik arbejde hos Thorvald Lund på Fredensborg fragt, her var jeg glad for at være men var desværre ikke ret meget hjemme. Vi havde flere gange om ugen og også mange weekender flytninger, efter fyraften. jeg kørte hjemme fra kl. 6.00 om morgenen og var sjælden hjemme før mellem 19 og 23 om aftenen. (Det tidligere Fredensborg fragt i Fredensborg)

49. arbejdsplads

Mens jeg var hos fragtmanden søgte jeg en stilling som portør, på Hørsholm sygehus, og en dag blev jeg indkaldt til samtale. Jeg startede 1. april 1982 og var her i 9 år, heraf 1½ år som overportør og 4 år som tillidsmand, det var en rigtig god arbejdsplads hvor vi trivedes rigtigt godt, alle faggrupper imellem. Alle var dus med alle, uanset om man var overlæge, sygehusdirektør eller rengøringsassistent. Det var en rigtig god tid, men jeg savnede mere selvstændighed og selvbestemmelse. (Hørsholm sygehus)

50. arbejdsplads

D. 1. oktober 1990 fik jeg et bijob i Kridthuset i Nivå, hvor Jane var ansat. Det udviklede sig til en fast ansættelse fra 1. marts 1991. Forstanderinden på det tidspunkt hed Edith Hanson og var en rar, forstående person. Min opgave var at vedligeholde 5000 m2 bygninger, 4 tdr. land have og servicere personale og beboere. Efter et par år fik vi en ny forstanderinde, hun holdt ikke ret længe og så fik vi Kirsten Jessen. Kirsten udviklede sig meget de kommende år og det gjorde Kridthuset og jeg også. Sidst i 2001 kom jeg på kant med Kirsten og blev rasende da hun var klart uretfærdig i sine påstande. Derfor stoppede jeg den sidste februar 2002, hverken Kirsten eller jeg var i tvivl om hvorfor jeg ville væk. (Kridthuset Nivå)

51. arbejdsplads

Den 1. marts 2002 startede jeg på Holmegaardsskolen i Kokkedal, som pedel. Vi var 4 mand og dækkede en arbejdstid fra klokken 6.00 - 23.30 og lørdag og søndag fra klokken 8.00 - 23.30. Dette var også en god arbejdsplads med et rart og venligt personale, som var yderst taknemmelig når man gjorde noget for Dem. De var bestemt ikke nær så forvænte som personalet i Kridthuset. Men en dag sidst i januar 2005 ringede min telefon. Det var Kirsten fra Kridthuset i Nivå som spurgte om jeg ikke ville være interesseret i at søge min gamle stilling da den snart blev ledig. Jeg havde godt nok hørt fra min ven Hans at han ville stoppe og at hun nok ville ringe. Jeg havde de sidste 2 år været ansat i Kridthuset som afløser, i min fritid. Så da hun ringede og spurgte om jeg ville søge sagde jeg at det ville jeg da nok, hvis jeg kunne fortsætte hvor jeg slap, ansættelsesmæssigt og lønmæssigt. Det var der bestemt ikke noget problem i og det viste sig da også at jeg havde meget større indflydelse end før. (Holmegaardsskolen Kokkedal)

Min sidste arbejdsplads

Så den 1. marts 2005 vendte jeg tilbage til Kridthuset og blev her til jeg stoppede d. 17. maj 2011. Det sidste år var dog lidt af en kamp, den nye forstander var en tidligere afd. leder som havde den holdning at det eneste rigtige personale er plejepersonalet og alle andre kun er til for at servicere Dem. Det var sådan jeg opfattede situationen og jeg kan ikke lide at se de mindre personalegrupper blive tilsidesat, alle har en stor betydning for Deres arbejdsplads. (Kridthuset Nivå)

Det blev til 51 faste ansættelser og et væld af bijob. Alt dette har medført at jeg har været i kontakt med et væld af mennesker i tidens løb. De fleste af dem var rare og flinke mennesker. Det har også medført at jeg har prøvet en frygtelig masse ting og fået indsigt i mange problemstillinger fra flere vinkler og det er mere værd end penge.